Vi er Dansk Ejerkapital
Vi er Danmarks mest aktive kapitalfond i SMV-segmentet.

Vi investerer i og udvikler – i tæt samarbejde med ejerkredsen og ledelsen – mindre og mellemstore danske virksomheder. Og vi er Danmarks mest erfarne kapitalfond, målt på antal investeringer og exits.
Vi investerer i mange forskellige nicher inden for teknologi, produktion, handel og service – ofte med høj eksportandel og internationale ambitioner.
Vi er én af landets ældste kapitalfonde, men først og fremmest er vi udviklere. Udviklere af virksomhederne i vores investeringsportefølje, som hver især drives af selvstændige og dygtige ejerledere i dagligdagen. For det er dét, vi er bedst til – at være en partner på rejsen mod at realisere potentialet i de selskaber, vi bliver en del af.
Vi har både fejlet og løst mange udfordringer gennem tiden i et utal af brancher, virksomheder og ledelser. Og vores erfaring er, at de bedste løsninger og vækstrejser gennemføres med dygtige ejerledere, som forstår at bygge holdet og virksomheden omkring dem, efterhånden som virksomheden udvikler sig.
Vi investerer altid som minoritetsaktionærer, og vores råd og bidrag er altid med udgangspunkt i virksomhedens og ejernes værdier og DNA. Den tilgang har vi haft succes med i mange år, og den holder vi fast i fremadrettet.
På den måde er vi en anderledes kapitalfond.
Og af samme grund lever vi nok heller ikke helt op til de fordomme, du måske som ejerleder har i forhold til kapitalfonde.
En kapitalfond med stærke værdier
Vi arbejder med mennesker. Og når vi investerer, er det ofte i deres livsværk. Som minoritetsaktionærer har vi stor respekt for dét, der er skabt, og for virksomhedens og ledelsens DNA og værdier. Faktisk er det en stor del af det vi investerer i.
Vi er ikke et quick-fix, og vi bygger ikke luftkasteller, der ikke kommer til at ske i virkeligheden. Du møder os i øjenhøjde, og vi bygger virksomheder med rettidig omhu, pragmatik og logik som udgangspunkt. Og vi holder altid hinanden op på det, vi lover.
Som én af landets ældste og mest erfarne kapitalfonde kender vi vores rolle, og den skal tages seriøst. Vi er gode og milde, når det er passende, men vi stempler ind som medejer og partner, når de svære snakke og beslutninger skal tages.
Dansk Ejerkapital i overskrifter
En håndfuld af de vigtigste ting, du skal vide om os