Tenax Sild A/S
Tenax Sild A/S producerer forædlede fiskeprodukter i form af kvalitetssild i lage og dressing, fiskefrikadeller, pate og kaviar.
| Årsrapport (t.kr) | 2022 | 2023 | 2024 | |
|---|---|---|---|---|
| EBITDA | -36.254 | -6.198 | 6.415 | |
| Resultat før skat | -46.256 | -19.348 | -5.203 | |
| Egenkapital | 4.380 | 18.182 | 12.845 | |
| Balancesum | 146.570 | 109.488 | 106.069 |
Baggrund
Tenax Sild A/S producerer forædlede fiskeprodukter i form af kvalitetssild i lage og dressing, fiskefrikadeller, pate og kaviar. Kunderne er såvel danske som udenlandske detailkæder og førende foodservice virksomheder.
Tenax Sild overtog i 2015 Lykkeberg og i 2018 størstedelen af Launis. Begge komplementerede Tenax på både kunde- og produktsiden. Overtagelserne har skabt en markedslederposition i Danmark indenfor silde- og fiskefrikadelle produkter. Tenax har gennem en årrække opbygget flere anerkendte mærker, som markedsføres og sælges ind til forskellige kundesegmenter, herunder bl.a. ”Tenax”, ”Lykkeberg 1899” og ”Fiskemandens”.
Udvikling
I 2023 (og 2022) er der realiseret betydelige underskud, som følge af en fejlslagen ERP-implementering, stigende råvare- og energipriser samt utilstrækkelig ledelse. Førnævnte forhold har bevirket at prisstigninger overfor kunderne ikke er gennemført rettidigt og ikke har været tilstrækkelige. I 2023 er ny daglig ledelse indsat, ligesom der er sket en udskiftning i aktionærkredsen ifm. en rekapitalisering af selskabet.
Udviklingen i 2024 har i forlængelse af iværksatte initiativer været bedre og der er som forventet realiseret et mindre underskud. Selskabet forventer at opnå positiv driftsindtjening i 2025.
Tenax Sild A/S
| Beliggenhed | Nyborg |
| Regnskabsperiode | 1/1 - 31/12 |
| Medarbejdere | 98 |
| Ejerandel | 49,5% |
| Investeringsår | 2015 |
| Direktion | Michael Møller Jensen |
| Bestyrelse | Henrik Thulesen, formand, |
| Revisor | BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Svendborg, |
| Hjemmeside | www.tenax.dk |