11/04/2025

Dansk Ejerkapital ansætter Senior Investment Manager

Dansk Ejerkapital udvider sit investeringsteam med Silje Kældsø, der tiltræder som ny Senior Investment Manager d. 1. maj.

Dansk Ejerkapital byder d. 1. maj velkommen til Silje Kældsø, der tiltræder som ny Senior Investment Manager.

Silje kommer fra en stilling som Manager i Deloitte M&A Transaction Services, hvor hun siden 2020 har rådgivet både industrielle og finansielle kunder i forbindelse med virksomhedstransaktioner på tværs af en række brancher, herunder Industri, Consumer, Logistik og TMT.

Med hendes omfattende erfaring i financial due diligence-processer, regnskabsanalyse og projektstyring, særligt relateret til køb og salg af virksomheder, bringer hun stærke kompetencer til teamet og er godt rustet til at bidrage til Dansk Ejerkapitals fortsatte arbejde som aktiv minoritetsinvestor.

Silje er uddannet cand.oecon fra Syddansk Universitet, og bor privat sammen med Lasse og deres fælles barn.

Som Senior Investment Manager vil Silje spille en central rolle i investeringsteamet, hvor hun fremover vil være med i dialogerne med både potentielle og nuværende porteføljeselskaber.

Hos Dansk Ejerkapital ser vi frem til at få Silje med ombord og er overbeviste om, at hun bliver en stærk tilføjelse til vores investeringsteam.